3 billedanalyser:


Alberto Giacometti 1901-1966. Olie maleri 70 cm x 42 cm i sort/ hvid gengivelse

Alberto Giacometti 1901-1966. Olie maleri 70 cm x 42 cm i sort/ hvid gengivelse

Maleriet er fra Giacomettis atelier, motivet er kavalet, billedrammer og taburet med frugter. Maleriet kan ofte hos Giacometti betragtes som en stor skitsemalet tegning da farvevalget er holdt i få jordfarver samt sort og hvidt. Billedet inviterer betragteren ind i rummet med kavalettens store størrelse til venstre, derfra kan man gå til taburettens mindre størrelse og videre derfra til de små frugter, der ses i forhold til de store malerlærreder.

Bemærk hvordan man kan bevæge sig i rytmer, fra de skrå retninger i billedets underkant op til de øverste vandrette vippevinkler i pladerne, der står op ad væggen.

Billedets tegning er dannet af iagttagelser af retningernes rytmer deres størrelse og de figurationer de skaber. Retningerne imellem vandret /lodret og skrå danner rumlige planer. De små runde frugter, er den figurative kontrast og udtrykker det idemæssige indhold: Små frugter mellem store ”redskaber /bestræbelser”.



Bølgen fra det dybe hav. Træsnit af Hokusai 1815-31 fra serien 36 prospekter af Fuji

Bølgen fra det dybe hav. Træsnit af Hokusai 1815-31 fra serien ”36 prospekter af Fuji”

Størrelser
Bølgens størrelse i forhold til menneskenes størrelser i bådene er billedets dramatiserede emne. Billedformatet er altid den største størrelse og når bølgen som en frådende størrelse bliver høj som formatet og menneskene kun bliver til punkter, der forbinder sig med skumsprøjtets punkter, bliver det dramatisk, fordi bølgen med sin størrelse og fråde virker truende. Bølgen viser bogstavelig talt klør og står på den måde i modsætning til det rolige bjerg Fuji. Bjerget bliver en del af naturen. Bølgen i forgrunden gentages i bjerget og viser bådenes afstand fra land.

Den store bølge gentages ligeledes som en sky på himlen dog blidere i sin figuration. Bølgernes store krumninger gentager sig i den lille krumme ornamentering, - (”kløerne” på den store bølge). Bådenes farvenuance er en induceret varm grågul og en kølig violet- grå nuance.

Kontrasten findes i kulørforholdet blåt og gult og i lys/mørkeforholdet mellem det mørke blå, samt det hvide skumsprøjt og den lyse himmel. Desuden findes kontrasterne eks. vis stor/lille, rolig/urolig, spidst/rundt, blåt/gult, der skaber de modsætninger, der forhindre elementernes ligegyldighed.

Billedet er bygget op af en række gentagelser med variationer, der tiltrækkes af hinanden og danner forbindelser (passager) således, at øjet / sindet kan bevæge sig i billedet, hvilket er forudsætningen for at kunne opleve (se) billedet.



Laveret skitsetegning af Giovanni Battista Piranesi 1729-1778

Laveret skitsetegning af Giovanni Battista Piranesi 1729-1778

Størrelser
Skitsen er en arkitekturfantasi af et ikke eksisterende rum, men en vision af en irrationel arkitektur, der i sine størrelsesforhold beskriver et overdådigt rum med bærende søjler og springvand, store trapper og gående mennesker i samtale. De skildrede personers højde går ca. 10 gang op i billedfladens/billedrummets størrelse. Bemærk den lave horisont i billedet og oplev hvilket slags indtryk rummet gør.

Hvad er begrundelsen for at tegn så højloftede rum? Hvorfor anvende tid, kræfter og penge for at bygge 20 m i højden?

Det der ofte kan forekommer at være fornuftstridig (irrationelt) viser sig at være rationelt på sigt fordi det irrationelle rum formår, at give plads til det der ikke på forhånd er defineret til en bestemt funktion. Disse rum kan eksempelvis befordre nye tanker om hvorledes problemer kan løses, netop fordi man i disse rum påvirkes til tankernes åbenbaringer og ikke tvinges ind i et på forhånd bestemt sæt af tanker. Rummet kan med andre ord give plads til de filosofiske overvejelser man allerede går med.


Asbjørn Jakobsen 2010
Billedkunstner/cand.phil.

[Retur til Artikler]