Om bevægelse/rytme/takt

Man kunne stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad er det, jeg bliver optaget (stimuleret) af, når jeg ser på billeder/tegninger? Mange billedbegreber kan virke aktiverende for synssansens mulighed for at viderebringe en meddelelse. Et af disse begreber er ”rytme”. Rytmebegrebet er afledt af begrebet bevægelse der betegner det, der angiver ”liv”. Bevægelse kan være et linieforløb der bevæger sig i forskellige kurver eller en streg der opfattes som hurtiggående. Visuelt ”liv” består i at øjet/hjernen stimuleres til at kunne bevæge sig mellem billedets elementer. Det er ikke det enkelte element (stregen/figurationen), der giver mening, billedet opstår i bevægelsen mellem elementerne. Det er igennem dette handlingsforløb udtrykket opstår. Synsopfattelsen medfører, at man kan skelne. Denne skelnen begynder i øjet, men fortolkningen foregår i hjernen. Øjets fysiologi er skabt til altid at være i bevægelse. Bevægelsen kan foregå kromatisk fra tone til tone som glidende eller trinvise overgange eller i større rytmiske spring. Nogle elementer tiltrækkes mere eller mindre af hinanden, andre frastøder hinanden dvs. står mere eller mindre i et kontrastforhold. Disse fænomener er årsagen til de bevægelser og rytmer der opstår i tegningen.


Den Klassiske Tegneskole, relieftegning af Sanne Spile

Rytme handler om, hvorledes et billede kan være visuelt organiseret. Rytme er et begreb der dikteres af dialogen mellem idé og sansning og er afhængig af filosofiske og erfaringsmæssige overvejelser. Således kunne man nu undersøge gennem billedanalyse, hvorledes ligheder i større eller mindre omfang danner rytmiske forbindelser i billeder.

Eksempel: Hvordan flytter man sig fra vandrette streger til lodrette streger? Eller fra en figuration til en anden? Fra en kontrast til en tone?

Principielt skal man kunne bevæge sig imellem billedets elementer i et handlingsforløb, man skal kunne komme ind eller ud af et billedelement. Hvordan det kan forløbe, kræver undersøgelser og eksperimenter med de midler man anvender i sin billedopbygning.

Rytme betegnes her som en visuel uensartet bevægelse inden for samme variation. Dette gøres ved at skabe overgange fra et begreb/element til et andet, et værdiskift, eller et skred der lægger noget andet til oplevelsen af billedet. Takt betegnes som ensartet bevægelse, eksempelvis et ur, soldatermarch eller når et symfoniorkester spiller sammen, takt er regler for når flere eller mange skal kunne følges ad.

Rytme- og passagebegrebet er afledt af begrebet bevægelse. Passage handler ligeledes om, hvordan øjet bevæger sig, når man iagttager sit motiv og det handler om, hvorledes man visuelt (bevægelsesmæssigt) organiserer sit billedprodukt.

Bevægelse kan have forskellige karakterer; fra et punkt til et andet, fra start til stop. Er punkterne tætte opfattes bevægelsen som en løbende eller en stor rytme. Bevægelser kan skabes rationelt som det kan ses hos eks. vis. maleren Piet Mondrian 1872-1944 eller som et lyrisk ornament som det ses hos maleren Lucas Cranach den yngre 1515-1586. Bevægelsen kan opfattes som en æstetisk, sanselig værdi og får derved en udsmykningsværdi eller kunstnerisk værdi som ornament. Det kendes eksempelvis fra dansk Skønvirke, tysk Jugendstil og den franske Art Nouveau.

December 2007 Asbjørn Jakobsen/Billedkunstner/Cand.phil.

[Retur til Artikler]